OM NOW YOGA


Now Yoga er stiftet af mig, Kirstine Frandsen, med visionen om at afhjælpe stress og ubalance i det moderne liv. Med uddannelses- og undervisningserfaring både fra Østen og her fra Vesten forener jeg det essentielle fra yogaen, mindfulness, biomekanik samt åndedrættet og tilpasser det til den moderne vestlige livsstil gennem Now Yoga. 


Jeg er Now Yogas primærunderviser og samarbejder ved lejlighed med dygtige freelance-undervisere, der alle underviser i overensstemmelse med Now Yogas værdier om kvalitet, passion og nærvær.


ANDRE SIGER

"Fra mit første møde med Kirstine var det tydeligt, at hun er en erfaren lærer, der ved, hvad hun laver. Med en behagelig og rolig stemme guider hun gennem de forskellige asanas med så naturlig en sekvensering. Kirstine tager kun så meget plads, som er nødvendigt. Hendes tilstedeværelse er diskret og mild, så jeg fornemmer, at alle får føler sig trygge til at gå dybt ind i et meditativt rum. Hun er en seriøs, mild og engageret lære."  
- Hans, 37 år 




"Kirstines formidling af yogaens væsen er en enestående oplevelse af en lærer, 
der kan rumme deltagernes forskelligheder med en stor parathed og indlevelse.  Hun instruerer så nænsomt og kompetent, at hun med sin ro og dygtighed skaber et trygt og tillidsfuldt rum.  Deltagerne har været meget svingende i alder og erfaring med yoga. Selv er jeg 75, er de senere år noget begrænset af leddegigt- og har dyrket yoga i 35 år,  både i Skandinavien og Indien, oplevet mange instruktører, men sjældent nogen med så fin, forståelig og tilfredsstillende formidling."
- Lisbet, 75 år

"Kirstine guider én igennem yogapraksissen på en behagelig og tryg måde. Jeg føler mig altid klar på at udfordre sig selv, både mentalt og fysisk til hendes klasser. Med ro og nærvær leder Kirstine yogaklasserne, og der er altid plads til at gå i dybden og stille spørgsmål efter timen."
- Nikoline, 28 år








HVORFOR NOW?


Now Yoga er udledt af den første yoga sutra af Patanjali:

1.1 अथ योगानुशासनम् 

Den bliver ofte oversat til

"Now we begin the sacred study of yoga"


Og i den korteste form:


Now yoga


Sutraen kan fortolkes bredt, men står for mig som en aforisme om, at hvert øjeblik er en mulighed for at (gen)optage praksis; at lære af hvert øjeblik.

Yoga er en uendelig praksis, hvor der altid vil opstå et nyt 'nu'. Vi ankommer aldrig, vi er her allerede. Yoga er en praksis, der hjælper os med at være i den virkelighed vi lever i og dermed få det hele ud af hvert eneste øjeblik.  

.

BAGGRUND


Udover løbende at lære mere på nye kurser og workshops,
har jeg følgende relevant uddannelse bag mig:

Kontoryoga: ergonomi, fysioterapi og yoga for kontorkroppen - Kontoryoga v/ Britt Ziwes, 2020

Yin Yoga: The Functional Approach (20 CEU) - Paul Grilley, 2019

Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR - 8 uger) - Nordic Dharma, 2019

Total Yoga Nidra Immersion - Uma Dinsmore, 2019

Foundation of Iyengar Yoga - Himalyan Iyengar Yoga Center, 2019

Yoga Therapy - Viniyoga Institute, 2018

Anatomi, fysiologi og bevægelseslære - PH Metropol, 2016-2017

Scaravelli Yoga Immersion - Sri Yoga Shala, 2016

Ashram, Indien - Santosh Puri Ashram, jan.-mar. 2016

Hatha/Vinyasa RYT 200 - Sadhana Yoga School Bali, 2014